Sådan kommer der flere KVINDER på ledelsesgangen (2020)
I Danmark taler vi ofte om kvinder i ledelse, men sjældent med kvinder i ledelse.
I en årrække har jeg arbejdet som journalist og leveret kilometervis af artikler til danske aviser som f.eks. Dagbladet Børsen og den store regionale og lokale palet under Jysk Fynske Medier-paraplyen.
Jeg har kørt landet rundt i mange år og beskrevet forholdene, især blandt små og mellemstore virksomheder i det brogede danske landskab inden for transport, produktion, byggeri, it, design, you name it.
Her møder man produktionschefen, logistikchefen, den adm. direktør eller økonomichefen. Som oftest er det i skikkelse af en mand, men en gang i mellem møder jeg en kvinde i en eller anden chefstol.
Efterhånden fik det mig til at tænke på, hvad der mon kunne ligge bag disse kvinder, hvordan var de havnet i chefstolen? Hvordan fungerede de som leder, hvordan var det at være kvinde i et ofte stærkt mandsdomineret erhvervsmiljø?
Vi udgiver bøger, fordi vi er kreative og nysgerrige.
Kontaktinfo
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes